En snæver fortolkning af artikel 85

EU-Domstolen (CJEU) har afgjort, at Sveriges brede undtagelse fra GDPR-reglerne, indført i medfør af artikel 85 til journalistiske formål, ikke rækker langt nok til at omfatte virksomheder, der sælger adgang til personoplysninger som et kommercielt produkt. Dommen, afsagt den 9. juli 2026, blokerer Sveriges forsøg på at skærme visse databehandlingspraksisser fra fuld GDPR-kontrol ved blot at stemple dem som journalistiske eller redaktionelle.

Artikel 85 i GDPR giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte undtagelser til fordel for journalistik, akademisk ytringsfrihed og kunstnerisk eller litterær virksomhed, idet det anerkendes, at strenge databeskyttelsesregler undertiden kan stride mod ytringsfriheden. Sverige havde brugt denne bestemmelse til at begrunde en bred undtagelse, som nogle virksomheder støttede sig på for at undgå GDPR-forpligtelser. Med EU-Domstolens afgørelse trækkes en klarere grænse: Undtagelsen findes for at beskytte ægte journalistik, ikke for at give kommercielle dataoperationer frit spil.

Fra redaktionel politik til betalingsmur

Sagen, der ligger til grund for dommen, drejede sig om en virksomhed, der solgte adgang til domsafsigelser og relaterede personoplysninger – angiveligt bag en betalingsmur. Virksomheden hævdede, at dens aktivitet kvalificerede sig som journalistik efter Sveriges nationale undtagelse, hvilket ville have placeret den stort set uden for GDPR’s rækkevidde. EU-Domstolen var uenig og fastslog, at videresalg af personoplysninger som et abonnementsprodukt ikke automatisk bliver til beskyttet journalistisk virksomhed, selv hvis selskabet opretholder noget, der ligner en redaktionel politik.

Denne skelnen er vigtig, fordi den genopliver et tidligere afvist erstatningskrav på 300.000 svenske kroner. En person, hvis personoplysninger blev behandlet og solgt under den omstridte undtagelse, kan nu forfølge kravet, eftersom den juridiske skjold, virksomheden støttede sig på, er blevet indsnævret af domstolen. Dommen fjerner ikke Sveriges journalistiske undtagelse helt, men den betyder, at undtagelsen ikke længere kan udstrækkes til at dække enhver forretning, der pakker personoplysninger som søgbart eller købeligt indhold.

Det underliggende spørgsmål, som domstolen skulle besvare, var bedragerisk enkelt: Er en redaktionel politik i sig selv nok til at retfærdiggøre, at en datavirksomhed behandles som journalistik? EU-Domstolens svar antyder, at aktivitetens reelle karakter vejer tungere end, hvordan virksomheden vælger at beskrive sig selv.

Hvorfor dette rækker ud over Sverige

Selvom dommen direkte vedrører svensk ret, gælder EU-Domstolens afgørelser om fortolkning af GDPR-bestemmelser i hele Den Europæiske Union. Enhver medlemsstat, der har indført en tilsvarende bred journalistisk eller redaktionel undtagelse efter artikel 85, må nu overveje, hvor langt denne beskyttelse rækker. Virksomheder, der sælger aggregerede personoplysninger, domssamlinger, baggrundstjek eller lignende betalingsmursbaserede produkter, kan ikke længere gå ud fra, at en indramning af deres tjeneste som informations- eller redaktionelt indhold holder dem uden for GDPR’s rækkevidde.

Dette passer ind i et bredere mønster, hvor europæiske domstole og tilsynsmyndigheder strammer håndhævelsen omkring datahandlere og sekundære datamarkeder. Personoplysninger, der oprindeligt er indsamlet eller offentliggjort til ét formål – såsom offentlige domsafsigelser – er i stigende grad blevet pakket om og videresolgt af mellemhandlere. Tilsynsmyndigheder i hele Europa viser stigende vilje til at efterprøve, om disse forretningsmodeller overholder databeskyttelsesreglerne, i stedet for at acceptere undtagelser for deres pålydende.

Hvad dette betyder for dig

For almindelige brugere understreger denne dom en enkel, men vigtig pointe: Personoplysninger mister ikke deres retsbeskyttelse, blot fordi en virksomhed ommærker sin behandling af oplysningerne som journalistik eller redaktionelt arbejde. Hvis dine personoplysninger – hvad enten de stammer fra en domssamling, et offentligt register eller en anden kilde – ender med at blive solgt som led i et betalt dataprodukt, har du muligvis et stærkere retsgrundlag for at anfægte behandlingen og kræve erstatning, hvis den overtræder GDPR.

Dommen signalerer også over for datahandlere og aggretatorer i EU, at en redaktionel indramning alene ikke længere vil tilfredsstille tilsynsmyndigheder eller domstole. Virksomheder, der støtter sig på artikel 85-lignende undtagelser, må forvente nærmere kontrol af, om deres kerneaktivitet reelt er journalistisk eller blot kommercielt videresalg af data i redaktionel forklædning.

Vigtigste pointer

  • EU-Domstolen har indsnævret Sveriges journalistiske GDPR-undtagelse efter artikel 85 og fastslået, at den ikke dækker virksomheder, der sælger personoplysninger bag en betalingsmur.
  • Et erstatningskrav på 300.000 svenske kroner, der tidligere var blokeret af undtagelsen, er nu genoplivet.
  • En redaktionel politik er ikke alene nok til at kvalificere en kommerciel dataoperation som journalistik.
  • Afgørelsen bygger på EU-dækkende ræsonnementer, hvilket betyder, at andre medlemsstater med tilsvarende undtagelser kan møde lignende juridiske udfordringer.
  • Hvis du mener, at dine personoplysninger er blevet videresolgt eller behandlet under en tvivlsom undtagelsespåstand, styrker denne dom grundlaget for at indgive en GDPR-klage eller et erstatningskrav.

Mens europæiske domstole fortsætter med at finjustere, hvor ytringsfrihedsbeskyttelsen ophører, og kommerciel dataudnyttelse begynder, giver denne dom forbrugerne et klarere og skarpere redskab til at gå imod virksomheder, der tjener penge på personoplysninger, mens de gemmer sig bag undtagelser, der er designet til noget helt andet.