Irans 30-dages internetafbrydelse: Hvad sker der
Irans landsdækkende internetafbrydelse har nu strakt sig ind i sin 30. sammenhængende dag og har efterladt millioner af borgere uden adgang til det globale internet siden udbruddet af den væbnede konflikt med deltagelse af USA og Israel. Ifølge internetovervågningsgruppen NetBlocks er landets indenlandske intranet stadig funktionelt, men adgangen til det bredere globale internet er kraftigt begrænset. Resultatet er en befolkning, der i høj grad er afskåret fra internationale nyheder, udenlandske kommunikationsplatforme og den frie informationsstrøm, som størstedelen af verden tager for givet.
Dette er en af de mest langvarige statsimposerede internetafbrydelser, der er registreret i nyere historie, og konsekvenserne rækker langt ud over blot ulempe.
Sådan fungerer afbrydelsen
Iran har længe opretholdt en parallel indenlandsk internetinfrastruktur, der undertiden omtales som det Nationale Informationsnetværk (NIN). Dette system giver regeringen mulighed for at holde interne tjenester, statsejede platforme og godkendte applikationer kørende, mens forbindelserne til omverdenen afskæres. Under denne afbrydelse er det præcis, hvad der ser ud til at ske.
NetBlocks, en uafhængig organisation der globalt overvåger internetforstyrrelser, bekræftede, at mens iranere stadig kan tilgå regeringsgodkendt indhold og lokale platforme, er globale hjemmesider, internationale sociale medier, udenlandske nyhedskilder og grænseoverskridende kommunikationstjenester reelt blokeret. Borgerne ledes hen imod statskontrollerede informationskilder på præcis det tidspunkt, hvor uafhængig journalistik ville være mest afgørende.
Denne type infrastruktur, der undertiden kaldes et "splinternet" eller suverænt internetmodel, har været under opbygning i Iran i årevis. Den nuværende konflikt har givet myndighederne et påskud til at aktivere den i fuld skala.
De menneskelige omkostninger ved en 30-dages afbrydelse
En afbrydelse af denne varighed og omfang har reelle humanitære konsekvenser. Familier adskilt på tværs af landegrænser mister pålidelige måder at bekræfte, at deres kære er i sikkerhed. Journalister og civilsamfundsgrupper mister evnen til at dokumentere og dele, hvad der sker på stedet, med omverdenen. Virksomheder, der er afhængige af internationale platforme, oplever forstyrrelser eller sammenbrud.
For almindelige iranere betyder afbrydelsen, at de enten må ty til dyre eller juridisk risikable omgåelsesmetoder for at forblive forbundet, eller simpelthen acceptere det informationsmiljø, som staten stiller til rådighed. De, der har råd til alternative værktøjer, møder betydelige udgifter og usikkerhed. De, der ikke har, er helt afhængige af regeringsstyrede medier i en periode med aktiv militær konflikt, hvor præcis information kan hævdes at være allervigtigst.
Organisationer for digitale rettigheder har gentagne gange dokumenteret, hvordan internetafbrydelser under konflikter og politiske kriser undertrykker befolkningers evne til at organisere sig, søge hjælp eller blot forstå, hvad der sker omkring dem.
Irans historie med internetrestriktioner
Denne afbrydelse opstod ikke i et tomrum. Iran har en lang historie med at begrænse internetadgangen i perioder med politisk spænding. Under brændstofprotesterne i 2019 indførte myndighederne en næsten total internetafbrydelse i cirka en uge. Platforme som Instagram, WhatsApp og Twitter har i årevis oplevet periodiske blokeringer. Landet har støt opbygget den tekniske og juridiske infrastruktur til at udøve denne form for kontrol i mere end et årti.
Det, der gør den nuværende situation anderledes, er varigheden og konteksten. Tredive dage inde i en afbrydelse knyttet til en aktiv militær konflikt er nedlukningen ikke længere blot en taktik til undertrykkelse af protester. Den er blevet en langvarig informationsblokade, der påvirker hverdagslivet i hele landet.
Hvad dette betyder for dig
Befinder du dig uden for Iran, er denne situation en konkret påmindelse om, at internetadgang ikke er en garanteret rettighed overalt, og at regeringer med den rette tekniske infrastruktur kan fjerne den hurtigt og med betydelig virkning. Irans afbrydelse følges nøje af forskere inden for digitale rettigheder, politikere og borgerrettighedsforkæmpere verden over, præcis fordi den illustrerer, hvor langt en stat kan gå, når den kontrollerer det underliggende netværk.
For alle med familie eller kontakter i Iran er international kommunikation i øjeblikket kraftigt begrænset. E-mailtjenester på globale platforme, videoopkald og internationale beskedapps er stort set utilgængelige for dem inden i landet uden omgåelsesmetoder.
For læsere, der er bekymrede for digitale rettigheder i bredere forstand, understreger denne sag, hvorfor internettets arkitektur, og hvem der kontrollerer den, er enormt vigtig. (For mere baggrund om, hvordan regeringer begrænser internetadgang, se vores dækning af internetcensurmetoder og omgåelsesværktøjer.)
Konklusioner
- Irans internetafbrydelse har varet 30 dage og er dermed en af de længste registrerede nedlukninger i landets historie.
- NetBlocks bekræfter, at det indenlandske intranet er funktionelt, men adgangen til det globale internet forbliver kraftigt begrænset.
- Afbrydelsen begrænser iraneres adgang til internationale nyheder, kommunikationsplatforme og kontakt med omverdenen under en aktiv konflikt.
- Organisationer for digitale rettigheder overvåger nøje situationen som et casestudie i statscontrolleret internetinfrastruktur.
- Har du kontakter i Iran, skal du være opmærksom på, at standardiserede internationale kommunikationskanaler i øjeblikket stort set er utilgængelige for dem.
Situationen i Iran er igangværende, og internetovervågningsgrupper fortsætter med at spore forbindelsen i realtid. Jo længere afbrydelsen varer, desto dybere vil dens langsigtede konsekvenser for civilsamfundet, pressefriheden og adgangen til information blive.
